Få vil være pædagog -og dem der bliver det, kan ikke løse opgaven i praksis…
…faget skal meget mere tydeligt tilbage i pædagoguddannelsen og koblingen mellem praktik og teoretisk undervisning skal være langt bedre mener uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), når man læser Jyllands-Posten fra den 22. november 2021.
Han udtaler endvidere: ...der er alt for mange nyuddannede pædagoger i dag, der ikke er klædt godt nok på til at løfte de opgaver og varetage det fag, der vente dem ude i institutionerne.
Som tidligere praktikvejleder på en døgnbehandlingsinstitution for anbragte børn/unge, er jeg bekendt med de omtalte udfordringer. Pædagoguddannelsen har i min optik altid manglet et hvordan-perspektiv i undervisningen. Et teoretisk praktisk perspektiv, hvor der trænes pædagogiske strategier i motorrummet. Når de studerende ikke er klædt på til opgaven er det fordi, de ikke lærer at nedbryde og formulere målbare mål, sammensætte interventionsforløb der skaber målbare resultater der tilmed danne afsæt for dokumentationsarbejdet.
I praksis hører vi ofte, at dokumentationsopgaven er en byrde, den er for tidskrævende og napper tid fra selve kerneopgaven. Her mangler et grundlæggende hvordan -og en stillingtagen til, hvorfor der skal dokumenteres. For når man forstår hvorfor, man skal dokumentere, bliver det en relevant arbejdsgang og så skal man blot lære, hvordan.
Uddannelsesinstitutioner kunne også med fordel lægge vægt på, hvordan interventionerne for målsætningerne designes. Det er her hvordan-perspektivet virkelig kommer i spil. Hvordan ser støtten reelt ud, når den formuleres i et hvordan-perspektiv? Hvordan ser adfærdsændringen ud i den udvikling som er ønsket? Hvor højt er støttegraden til at starte med og hvordan gradueres den efterhånden som kompetencer udvikles og støttebehovet daler? Og så er der det helt store spørgsmål; hvordan definerer vi den afgrænsede periode en intervention udgør? En interventionsproces er nemlig midlertidig og bør betragtes sådan.
Træning i studieforløbet af en sådan art sikrer en kobling mellem teoretisk undervisning og praktisk arbejde, i den virkelige verden. Vi er i en tid, hvor der er brug for koblingspunktet der præcist understøtter, hvordan pædagogisk praksis eksekveres. Tiden er inde til, at den træningsbane lægges ind i pensum, så de studerende i højere grad oplever, at være klædt på til praktikker og at nyuddannede kan løfte de opgaver og varetage det fag, der vente dem ude i praksis.
Lad mig afslutningsvis skrive, at pædagoguddannelsen giver et solidt fagligt fundament af uundværlig teoretisk viden. Men for at varetage faget bedre, skal der en ny dimension ind og her er min varmeste anbefaling, at man under uddannelsen lærer, hvordan man anvender teoretisk viden til formuleringen af adfærdsorienterede og målbare interventioner.
Link til artikel i JP her
