MetaMestring
En tre-benet indsats hvilende på metakognitiv psykologi
Gennem MetaMestring, lærer man at forholde sig til svære tanker og ubehagelige følelser på en ny måde. Konceptet MetaMestring hviler på metakognitiv psykologisk teori. Konceptet har tre elementer:
Gruppebehandling til Børn/unge i psykisk mistrivsel
Vidensdeling og vejledning til forældre i forhold til deres barns udfordringer
Opkvalificering af fagpersonale i den metakognitive forholdemåde
Elementet ind i skolen skal ses, som værn mod mistrivsel og tilsigter, at skolen optræder understøttende i forhold til den enkelte elev der går til MetaMestring - og særligt i forhold til ny viden og ny håndtering af psykisk ubehag i et forebyggende perspektiv.
Målgruppe
Børn og unge med mentale helbredsproblematikker som fx: Lavt selvværd, ensomhed, stress, ængstelighed/angst, tristhed/depression og forstyrret spisning. Børn og unge der er fanget i svære tanker og følelser - elever der har brug for særaftaler og skånehensyn.
De tre ben i indsatsen
Gruppeforløb
Barnet/den unge tilbydes et metakognitivt gruppeforløb. Der er tale om et 7-ugers forløb, med mødepligt én gang om ugen af 2 timers varighed inklusiv pause. Opstart efter aftale.
Formålet med Metakognitiv gruppebehandling er, at have det godt i sig selv og med sig selv - også når livet er svært og gør ondt.
Hvad er gruppeforløbet ikke?
Det er ikke et sted, hvor man skal tale om alle sine problemer, udlevere sine følelser eller finde ud af hvis skyld der er, at man har det svært. De fleste børn/unge der har prøvet vores gruppeforløb oplever, at de får mere frihed og ro til at gøre de ting de drømmer om, men ikke har mod til.
Forældreforløb
Forældreforløbet består af et informationsmøde og 3 workshops fordelt over de samme 7 uger, som barnet er i gruppeforløb. Forløbet er designet til at give viden om mental mistrivsel, indsigt i barnets/den unges udfordringer, sparring med andre forældre i samme situation og viden om hvordan I som forældre bedst støtter jeres barn i at få det bedre.
Vi gennemgår den metakognitive model og taler om, hvad man kan gøre for at håndtere ubehagelige tanker og svære følelser. Vi kigger på uhensigtsmæssige strategier, der kan vedligeholde mistrivslen. Vi hjælper forældrene gennem konkrete anvisninger, der kan bruges her og nu.
I forløbet skal man ikke afsløre personlige detaljer om sig selv eller sit barn - man deler kun det man har lyst til.
Fagligt opkvalificering
Det faglige element handler om at:
At lærere og pædagoger får indsigt i, hvad MetaMestring handler om
At lærere og pædagoger kan understøtte den proces elev og forældre gennemgår
At lærere og pædagoger har forståelse for logikkerne bag MetaMestring
At lærere og pædagoger undgår at praktisere, det vi kalder for “vedligeholdende faktorer”
Deltagelse
Børn og unge kan kan visiteres til forløbet og deltage i MetaMestring når den pægældende kommune har indgået aftale om MetaMestring,