(del 1) Skab de forandringer unge er forelsket i...
Målbestemt socialfaglig praksis, del 1
Er det muligt at starte et pædagogisk intervenerende arbejde uden at have det relationelle på plads, først?
Det er et spørgsmål der har optaget vores behandlerteam en del, og noget vi har eksperimenteret med og forfinet over tid.
En ung pige fortalte os for ikke så længe siden, at hendes støttekontaktperson der var bevilget fra kommunen, efterhånden var skiftet ud så mange gange, at hun aldrig rigtigt fik taget hul på det, hun egentlig skulle støttes i. Det er vores fornemmelse at dette ofte sker.
Som socialarbejdere kan opgaven være, at hjælpe nogen med at løse udfordringer, som fremgår af en handleplan. Hvorfor så ikke starte der? Borgerens mistrivsel reduceres næppe ved, at vi hygger med burgere og milkshakes eller går i biffen.
Som regel er det alligevel det der sker i mødet mellem støttemodtager og socialarbejder. Tvangshygge er nemlig gået hen og blevet det fælles tredje. “Vi skal lære hinanden at kende”, for vi skal have det relationelle på plads, inden vi går rigtigt i gang. En præmis der, for mennesker i mistrivsel, kan være svær at købe sig ind på.
Et ungt menneske har sjældent mere at give af, når det endelig har erkendt og kæmpet sig vej til hjælpen. Ingen ønsker som udgangspunkt at investere tid på at blive “venner” med en socialarbejder. Situationen er uønsket og dermed er støtten også indirekte uønsket. Retroperspektivt, er det vores erfaring, at langt de fleste unge betragter støtten som værdifuld, ligesom langt de fleste også er taknemmelige -når de er ude på den anden side. Men indledningsvis har de det som regel stramt med at skulle samarbejde omkring deres situation, fordi de i bund og grund bare ønsker at det hele skal gå væk.
For ikke at spilde de unges tid, skylder vi dem at tage arbejdshandskerne på med det samme. Når en psykolog kan gå direkte til stålet med et time-ur der tikker, hvorfor gør socialarbejdere dem så ikke kunsten efter?
For at vi kan rykke frem til start, er nøgleordet hvordan. Nedenfor kommer tre simple greb der kan tages i anvendelse med det samme. Grebenes formål er, at systematisere den socialpædagogiske indsats og hjælpe socialarbejderen med at holde en tydelig struktur, således at støtten afdækkes, effektiviseres og dokumentationen lettes.
De tre greb er:
Problem-sortering
Afdækning af kontraproduktiv mestring
Interventions-graduering
Vi ved, at unge mennesker ønsker lifeskills, så de kan spejle sig i den ungdom de er en del af. Ingen unge kan lide at stå uden for fællesskaber og derfor skal socialarbejderen sigte mod, at skabe den forandring den unge er forelsket i skal ske.
I del 2 beskriver vi, hvordan grebene kan anvendes i praksis —>
